Jeg har været lidt i tvivl om jeg skulle skrive en blog i år
– vi har ikke ’exotiske’ planer i år, tværtimod sejler vi i sommermånederne i
kendte nærområder, som jo ikke noget specielt sammenlignet med de tidligere år.
Men ikke noget galt med det! Bare fordi man er blevet
pensionist, og har fået mere tid til at sejle længere væk, bliver de nære mål
ikke dårligere. Vi vil også i år sejle omkring 3 måneder, og vi vil for første
gang i 5 år (!) ikke sejle FTLF flotillesejlads, men sejle alene! Jeg har nok trukket
lidt rigeligt på Dorthe’s imødekommenhed i de forgangne år, så nu skal jeg
oparbejde kredit til kommende togter. Med the
added benefit at vores yngste barnebarn kan komme og sejle en uges tid med
os inden han skal starte i 1. klasse.
Dertil kommer – tro det eller la’ vær’ – at jeg er blevet
opfordret til en 2017 blog!
Indeblæst i Gislöfs läge
På bytur i Trelleborg
Vi startede sommertogtet med at deltage i K.A.S.
(Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub) Forårstræf fre-lør-søn fra 9. juni. Det var bl.a.
med stor middag på Flakfortet. Derefter sejlede vi til Bornholm for at deltage
i Folkemødet – ikke tidligere prøvet. Det foregår i Allinge, hvor man derfor
ikke kan ligge med båden. Vi valgte at sejle ned til Gudhjem og der var vi kun
en håndfuld både – sæsonen var endnu ikke startet. Mærkeligt at ligge i en tom
bornholmerhavn – de er altid propfulde om sommeren.
Folkemødet var aldeles overvældende, men meget spændende. I
løbet af de 4 dage det varede, var der 3.200 arrangementer! Vi brugte
førstedagen til at danne os lidt overblik, de to følgende dage på at høre om
vidt forskellige ting og 4. dagen orkede vi ikke mere!
I Gudhjem lå vi lige ved færgen til Christiansø, og hver formiddag, lidt før afgang, kom et kor og sang flere sange. Når færgen så sejlede, vinkede koret farvel til passagererne!
Vores sommer har indtil nu været præget af meget blæsevejr.
Allerede på vej til Bornholm lå vi indeblæst i Gislöfs läge, og havde det ikke
været for det 4 dages Folkemøde, ville vi have været indeblæst igen i Gudhjem.
Fra Gudhjem sejlede vi til Nexø – byen der blev bombet (ligesom Rønne) af
russerne den 7. og 8. maj 1945 fordi den tyske kommandant på øen hellere ville
overgive sig til englænderne. Det kom han ikke til og USSR besatte Bornholm fra 9. maj 1945 til 5. april 1946.
Men der hører en lille historie til vores
bornholmerbesøg i år. I 1984 købte vi en Spækhugger (en båd) af en familie fra
Nexø – de købte i stedet en Grinde (en båd). Igennem FTLF (Langtursejlerne) har
jeg haft forbindelse (mail og FB) med sønnen (der i -84 var 5 år gammel), som har købt en
Kaskelot (en båd), og sejlet til Caribien sammen med sin kone og
deres 3 små børn. Kaskelotten hedder Gorm den Gamle, og jeg kendte båden fra
jeg sejlede i Dragør i min grønne ungdom. Nu mødte vi dem igen alle sammen –
sønnen og hans kone driver en restaurant i Gudhjem og vi besøgte forældrene i
Nexø – det var et meget hyggeligt
gensyn efter 33 år!
Nu var det tid at sejle ned til Polen, nærmere betegnet
Swinoujscie – byen hed Swinemünde mens den lå i tyske Pommern. En 10-timers tur
i frisk vind, hvor det da også lykkedes Dorthe at blive godt og grundigt søsyg.
Vi har været der en enkelt gang før i 2000 og det hele er ikke til at kende.
Fin ny marina med alle faciliteter. At sejle ind og ud af Polen i dag er helt
ukompliceret, sammenlignet med tiden før Polen’s medlemskab af EU. Jeg kunne
fortælle en lang historie om vores oplevelser fra for 17 år siden, inkl. om den
bøde vi måtte betale til de små mennesker med de store kasketter.
Meningen med at sejle til Polen denne gang var at besøge
Szczecin, som hed Stettin, da den var tysk. Man sejler ca. 15 sømil
(knapt 30 km) op ad floden Oder. Vi var så heldige at opdage en helt ny marina,
som ikke er anført i vores havnelods. Så ny at den ikke var helt færdig – fine
forhold og lige ud for ’Altstadt’. Det foregik i det skønneste sommervejr og vi
nød byen – inkl. en dejlig middag til meget rimelig pris. Endda med en god
Barolo til.
. Om aftenen hyggede vi os om læ i kahytten efter den gode middag i byen.
Ved den nyanlagte lystbådehavn – tidligere industrihavn – var nogle kraner smukt restaureret og indgår i det ny anlæg.
Da vi sejlede derfra var det ned ad Oder og ud i Stettiner
Haff, som er et vandområde, adskilt fra Østersøen af øen Usedom. Usedom er
Tyskland næststørste ø efter Rügen og den østligste del er polsk. Grænsen går
således ned igennem Stettiner Haff. Vi prøvede at skyde genvej hen over det
noget lavvandede område, men måtte opgive på grund af bundgarnsnet alle vegne –
godt vi ikke kom om natten! Så det var tilbage i de ’officielle’ løb.
Det var herligt sommervejr under vores besøg i Polen.
Dagens mål var Karnin i Tyskland. Vi var der for 17 år siden og resterne af en jernbanebro endnu står midt i farvandet – den blev bombet så sent under krigen som slutningen af april 1945.
Et voldsomt tordenvejr kom hen over os mens vi lå der – de meteorologi interesserede kan på nedenstående billede se de store og hurtige variationer i barometertryk.
Dagen efter videre ad Peenestrom
(efter floden Peene) til Kröslin, som ligger overfor Peenemünde. Lyder navnet
bekendt? Det var her Wernher
Magnus Maximilian Freiherr von Braun slog sine folder og udviklede
V-1 og V-2 våbnene. Samme mand, der blev chef for det amerikanske Apollo
program – månerejserne. Af praktiske årsager blev det dysset ned at han –
foruden at være en fænomenal ingeniør – også var SS officer og brugte/udvalgte
koncentrationslejrfanger ved produktionen af raketterne. Det var i øvrigt Hugo
Boss, der syede uniformer til SS. Da de allierede bombede Peenemünde, blev
produktionen flyttet til en saltmine i Harzen (koncentrationlejr
Mittelbau-Dora), ejet af BASF. Flere mennesker døde ved produktionen af disse
våben end våbnene slog ihjel ved bombninger af bl.a. London og Rotterdam. Ved
en af udvidelserne af faciliteterne i Peenemünde, blev der opført et kraftværk,
leveret af Deutsche Babcock, som jeg har arbejdet sammen med i en længere
årrække.
Herfra gik det videre til Lubmin, hvor jeg slog mine folder
de sidste 3 år af mit arbejdsliv. Til en afvexling lå vi indeblæst – eller
rettere det ville vi have været, men vi var sammen med gode venner og havde et
særdeles hyggeligt ophold. Dorthe fik bl.a. set hele vores tyske jagtrevir (ca.
300 ha). Marina Lubmin ligger i Lubminer Heide, hvor det nedlagte DDR
kernekraftværk ligger.
Lubmin er også stedet, hvor gasledningen fra Rusland kommer i land – Nord Stream 1. Det diskuteres bl.a. i Danmark, hvorvidt vi (igen) skal give tilladelse til at Nord Stream 2 føres gennem dansk område. Blot en lille, spagfærdig kommentar hertil: anlægsarbejderne er i fuld gang, og det myldrer fx med skibe, der arbejder med projektet i Greifswalder Bodden. Billedet viser behandlingsanlægget Nord Stream 1.
Næste stop blev det hyggelige fiskerleje Wieck, som ligger, hvor floden Ryck munder ud i Dänische Wiek. Lidt længere oppe ad floden ligger
Hanse- und Universitätsstadt Greifswald. I DDR tiden var det eneste
universitet, hvor man kunne studere de skandinaviske sprog, og det var derfor
også noget af en spionskole. I Wieck ligger mit stamhotel Zur Brücke – dejligt
gensyn med hotel- og restaurationspersonale. Jeg kommer der fortsat jævnligt
p.gr. af jagten.
Onsdag den 28. juni nåede vi frem til Puddemin på Rügen.
Vi har været her en gang før – i 1991, og vi kan absolut ikke kende stedet. En
lang og hyggelig indsejling i en smal rende (afmærket) med meget lille
vanddybde lige ved siden af. Udviklingen af det tidligere DDR – æret være
Helmut Kohl’s minde – har været helt utrolig. Derefter sejlede vi ind i det smalle
farvand mellem Rügen og fastlandet ved navn Strelasund, opkaldt efter byen
Stralsund. Vi reserverede plads i Marina Neuhof på den anden siden
af sundet – vejrudsigten lod ingen tvivl om at vi skulle ligge indeblæst i
adskillige dage. Dér var vi også for 17 år siden – marinaen er 20 år gammel.
Det er en meget blæsende sommer!
PS: jeg prøver stadig at finde en løsning til at dreje de billeder, som vender forkert!
