Denne beretning dækker perioden 07AUG18 til 24AUG18
Turen til Fårösund/Gotland skulle tage ca. 20 timer, så
afgangen fra Saaremaa skulle times så vi kom frem i dagslys. Vi tog derfor
afsted ved middagstid i dejligt vejr. Der var meget langt mellem andre sejlere,
men vi så en del store skibe da vi krydsede Østersøen. I begyndelsen supplerede
vi vinden med motoren, men det meste af turen blev herlig sejlads og vi ankom
kl. 0730. Dorthe gik til køjs med hønsene og jeg purrede hende ved indsejlingen
til Fårösund – det er sundet mellem Gotland og øen lige nord for: Fårö.
Efter en formiddagslur, gjorde det godt med et glas øl
Dagen efter sejlede vi ned til Visby, som er hovedbyen på
Gotland med over 20.000 indbyggere. Som mange andre områder i Østersøen, har
også Gotland haft en omtumlet historie under indflydelse og herredømme: Hansa
forbundet, Danmark, Sverige og Rusland. Der er kommet en aldeles charmerende
middelalderby ud af det hele. Omkranset af en intakt bymur af anseelige
dimensioner.
I 1361 kom Valdemar Atterdag til øen med sin hær. Visby
betalte en kæmpe skat for at undgå byens ødelæggelse og ’vi’ herskede over øen
frem til 1679. Skibet, der skulle hjemføre de 3 tønder gulv og sølv, forliste
tæt på Gotland og er endnu ikke fundet ….
Næsten ingen bilkørsel indenfor murene er med til at gøre
området til noget helt specielt. Vi var der netop som der var ’Middelalderuge’
med mange arrangementer. Da vi også lå indeblæst, kunne vi rigtig nyde byen,
som vi ikke har besøgt de sidste 12 år. Lystbådehavnen ligger helt ind til
bymidten.
Vi fik besøg af en gammel svensk motortorpedobåd T 56 fra
1957. Den ejes og drives af en forening (ligesom 17 andre, ældre fartøjer) og
har hjemmehavn i Stockholm. 3 stk. dieselmotorer (den er fra før man begyndte
med gasturbiner til sådanne skibe) med en samlet ydelse på 5.000 HK – topfart
50 knob. Efter et par dage sejlede den hjem igen.
I middelalderugen går mange personer rundt i byen i dragter.
Den ene aften nød vi krebs og jordbær.
Det var slemt blæsevejr med op til 14 ms i havnen – det gav
en del både vanskeligheder med fortøjningerne.
Det 2. billede er en svejtsisk båd – et lidt sjældent syn. Ovenikøbet
en danskbygget båd.
På grund af blæsevejret lå vi 3 dage i Visby, men som sagt,
var det jo et heldigt sted. Nu sejlede vi ned til Öland, nærmere bestemt den
nordligste lille by, som hedder Byxelkrog. I Visby mødte vi et engelsk par i
deres ’Lady Hamilton’ – admiral, Lord Nelson’s elskerinde. Vi fulgtes med dem
nogle dage og nød hinandens selskab. Foruden Byxelkrog besøgte vi også Borgholm
på Öland, hvor vi sagde farvel til Joanna og Malcolm.
På vej ned gennem Kalmarsund mødte vi ’Vega af Gammelby’ –
en smuk skonnert bygget i Viken (Øresund) i 1909. Jeg har snuppet et extra billede
på nettet, hvor hun sejler for fulde sejl. Der sejles togter hele sommeren og
man kan købe sig en gasteplads.
Vel ude af Kalmarsund, gik vi ind til Kristianopel, som vi
også besøgte på udturen. Her lagde vi os ved siden af vores klubkammerater
Susanne og Tom hjemme fra sejlklubben. Ikke helt tilfældigt, for vi havde en
idé om de var der. Men stor overraskelse for dem!
I både Nortälje og Mariehamn er vi løbet ind i bil-træf. Her
i Kristianopel ankom et stort antal motorcykler, som kørte rundt og samlede ind
til en børne cancer fond. Der var fine cykler imellem, specielt syntes jeg jo
om Velocetten.
Men at møde Susanne og Tom var ikke den eneste overraskelse.
Mens vi sidder på molen og nyder en øl sammen med dem, bliver vi banket på
skulderen: Ing-Marie og Håkan, som vi sidst var sammen med i Holland – vi mødte
dem under vores sommertogt i 2011. De var på vej til Middelhavet, hvor de har
sejlet siden. Nu var de på vej hjem. Vi har holdt kontakt via hinandens blogs
gennem årene. Det er en lille verden! Vi fik en god snak med dem om aftenen og
vinkede farvel næste morgen.
Syd for havnen står et ’gammelt’ vippefyr:
Vi mødte et par gange en ældre, dansk coaster. Man lagde
mærke til skibet, dels fordi det nu er en sjælden type – lastbiler har
overtaget deres last – og dels fordi den er meget velholdt. Saturn af
Nørresundby:
Skibet er bygget i 1965. Dengang var mange coastere i drift.
De såkaldte paketbåde gik i rutefart mellem alle danske byer. Jeg husker en
sommertur med juniorafdelingen i Hellerup Sejlklub en gang omkring 1960. Vi
sluttede i Vejle og så blev alle juniorbådene – vel en 12 stykker – afrigget og
lastet på en paketbåd og sejlet til København. Dér blev de losset og vi sejlede
dem hjem til Hellerup. Jeg sejlede på J 115.
Næste mål blev Karlskrona, som vi også besøgte på udturen.
Jeg omtalte den ’berømte’ sovjetiske u-båd, som gik på grund langt inde i den
svenske skærgård i 1981. Det var i Gåsefjorden og vores klubkammerater besøgte
stedet på vejen. Der er opsat en plade med profilen af ubåden. Det andet
billede er fra nettet.
Ubåden var af den såkaldte whisky klasse (NATO betegnelse)
og det blev jo hurtigt til ’whisky on the rocks’. En helt grotesk hændelse,
hvor kaptajnen hævdede, at gyrokompasset var i stykker og man troede at være
ved den polske kyst. Målinger afslørede, at der var atomvåben ombord.
Men vi taler altså om Østersøen, som USSR omtalte som
’Fredens Hav’. I det hele taget hviler der en grum fortid over Østersøen. Det
anslås at 60.000 mennesker omkom i Østersøen under 2. Verdenskrig. Et voldsomt
tal, ikke mindst når man sammenligner med Atlanterhavet, hvor det anslås at ca.
100.000 omkom. Specielt i de allersidste måneder af krigen var tabene store
under transporten af civile og soldater fra øst mod vest mens Den Røde Hær
rykkede frem. Én sovjetisk ubåd sænkede således indenfor 11 dage 2 tyske skibe
med op mod 15.000 ombord – næste alle omkom. Et 3. skib blev torpederet af en
anden ubåd – Goya, hvor ca. 7.000 omkom.
En frygtelig kontrast til Titanic’s forlis, som man i 1997
kunne lave en blockbuster film om. Det var den største skibskatastrofe i
fredstid til dato – 1912 – med ca. 1.500 ofre. 8 år tidligere indtraf det
hidtil største forlis: det danske DFDS skib ’Norge’, som forliste nord for
Skotland med tab af 600 liv. Det er Gudskelov stadig det største danske forlis.
I Karlskrona mødte vi et af vores søsterskibe, tyske Kymm.
Det er nu 3. gang vi tilfældigt mødes med Margareta og Klaus – 2012, 2015 og nu
2018. Ved samme bro lå en Faurby 999 med et ungt tysk par ombord.
Efter en extra overnatning på grund af blæst, forlod vi
Karlskrona uden helt at vide, hvor vinden ville bringe os hen. Vi sejlede ud ad
hovedløbet til Karlskrona, hvor både ny og gammel befæstning bevogter
indsejlingen.
Igennem årene har vi adskillige gange mødt den 87 fod store
skonnert Brabrander, som ejes af Klaipeda Universitet – rigtig flot skib, som
denne gang lå i Visby.
Vi endte i Åhus på den skånske østkyst, og lå meget
hyggeligt ved den lokale sejlklub’s broer. Åhus er en slags havneby for
Kristianstad og klubben hedder Christianstads Segelsällskap – læg mærke til
logoet:
Der var rigtig hyggeligt.
Vejrudsigten var os ikke gunstig i disse dage. Både forkert
retning og styrke. For at komme hjem skal vi jo vestover, og går det ikke, hvis
vestenvinden er alt for kraftig – der er kun én ting at gøre, vente tålmodigt.
Vi sejlede derfor til Simrishamn, hvor der er gode handlemuligheder, og vi kom
till at ligge der tre dage. Her er en skøn fiskeforretning, Systembolaget og
andre vigtige ting. Og bare hygge i kahytten.
Udenfor indgangen til sprutbutikken ligger kirken – det er
jo bedre at tænke på kirken derfra end omvendt.
I Simrishamn mødte vi sejlervenner i Wichwam med Mette og
Henrik. I modsætning til os, nåede de helt op til Haparanda på deres togt.
Henrik og jeg arrangerer sammen næste års FTLF flotille til Rusland og Norge.
Vi fulgtes med dem til Falsterbokanalen og efter en overnatning i Höllviken er
vi nu tilbage i Øresund. Vi sluttet årets sommertogt med Høsttræf med vores
sejlklub. Det vil bringe os til Nivå og Råå i Sverige og derefter går det hjem
til Svanemøllen.
Når man passerer Kastrup lufthavn er det altid spændende, hvilke flyvemaskiner, der kommer hen over hovedet på os i meget lav højde – landingsbanen er jo lige ved siden af. Denne dag var vi så heldige at Emirates Airbus 380 – verdens største passagerfly – kom lige hen over os.
Som et lille kuriosum til sidst – i Sundet blev vi overhalet
af en Swan 115, som sejlede præcis dobbelt så stærkt som vi. Og han havde kun
storsejlet oppe. Jeg fandt en brugt til salg på nettet:
Alt vel ombord – togtet blev på ca. 1.500 sømil. En del af
vejret har været med os, nemlig sol og varme. Men vinden har ladet en del
tilbage at ønske. Vi har bidraget for rigeligt til CO2 emissionen. Men sammenlignet
med sidste års vejr, har det været helt fantastisk!
Tak for denne gang!
