Turen tilbage gennem Ejderen må have været den tristeste i
år – det øsregnede uafbrudt hele vejen fra Friedrichstadt til Gieselauslusen.
Heldigvis holdt det op da vi kom frem, så vi kunne få al olietøjet hængt til
tørre. Dagen efter, da vi sejlede videre til Brunsbüttel – det er dér
Kielerkanalen slutter og man kommer ud i Elben – havde vi dejligt vejr. Den
eneste ’begivenhed’ på turen var, at vi kom en tysk motorbåd til undsætning.
Han lå for anker helt ude ved bredden af kanalen og vinkede efter hjælp. Han
havde motorstop og vi trak ham til Brunsbüttel.
Den lille lystbådehavn ligger umiddelbart op ad sluserne, så
man sidder i sin båd og kikker på den heftige trafik.
For at udnytte tidevandsstrømmen i Elben, skulle vi afsted ved lavvande, hvilket var kl. 12.40. Vi havde så medstrøm hele vejen til Hamburg – i perioder var strømmen over 3 knob, så det gik jo strygende op ad floden. Sejladsen på Elben er med ganske få undtagelser ikke nogen oplevelse, men når man sejler forbi forstaden Blankenese, kan man godt forstå dens exclusive ry.
Man kommer også forbi Europa’s højeste el-master – 227 m høje forbinder de med 380 kV kabler Niedersachsen med Schlesvig-Holstein. Prøv at se vindeltrappen omkring centerrøret – sikke en gåtur! Apropos tyske delstater, så har Hansestadt Hamburg også status som ’Land’ ligesom 2 andre tyske byer, nemlig Berlin og Bremen. Der er i alt 16 ’Länder’.
Den tyske afdeling af Airbus fabrikkerne ligger ud til Elben, og når man kommer ind til byen, passerer man enorme containerterminaler. Det kan godt være at størrelsen på skibene i Kielerkanalen imponerer fordi de er så tæt på, men på Elben kommer de rigtig store forbi!
Vi var godt tilfredse med at topmødet i Hamburg var afsluttet nogle dage før vores ankomst. Men der var sandelig gang i den alligevel – men på en anden, positiv måde. Vi ankom i verdens største triathlon stævne, og det prægede byen! Svømning i Binnenalster, cykling og løb i byens gader. Man følte sig som hjemme på Østerbro. Men vi kom alligevel godt rundt i byen, hvor vi ikke har været i mange år. Hele centrum, Hamburger Kunsthalle, Speicherstadt og Hafen City. Havnerundfart mente vi selv at have klaret. Vi lå meget fint i City Sporthafen Hamburg. Hamborg er Tysklands næststørste by og den blev voldsomt medtaget under 2. Verdenskrig, så meget er nyt eller genopbygget.
Et billede (Hamburger Kunsthalle) af den berømte tyske maler, Carl David Friedrich, med motiv fra Greifswald:
Billeder fra Speicherstadt. Speicher betyder lager, dvs. pakhuse.
Det Internationale Maritime Museum i Hamburg – helt utroligt omfattende med 9 etager!
Den nye Elbphilharmonie
En gammel kending – danskbyggede Tai Fat, som var med på det danske hold ved Admiral’s Cup i England i 1973, hvor jeg gastede på en anden af de 3 deltagende danske både.
Lige ved indsejlingen til lystbådehavnen lå der en ’brandbåd’
– mon det kan hedde sådan? Men jeg kunne ikke stå for navnet: ’Oberspritzenmeister Repsold’. Jeg måtte
jo Google navnet: en åbenbart berømt brandmand fra Hamburg i 1800-tallet, som
ovenikøbet også var fabrikant af optiske instrumenter. Men sikken en titel!
Oberspritzenmeister Repsold:
Efter 2 overnatninger var det tid at søge tilbage mod
Kielerkanalen. Igen skulle vi sørge for medstrøm – nu skulle vi sejle ved
højvande, og det var så heldigt at det var kl. 10 om formiddagen. En begivenhedsløs
tur med en del byger. Da vi lå og ventede på slusning blev vejret meget dårligt
med meget kraftig regn. Jeg havde kort talt med slusemesteren på radioen og da
vi kom ind i slusekammeret, kom han ud – vel at mærke 20-25 m oppe over os – og
ville høre om alt var OK. Han syntes det var en gyselig sommerdag og havde ondt
af os. ’Har De selv haft ferie’ spurgte jeg? ’Ja, jeg var på Lanzarote’ svarede
han med et grin.
Da vi lå i det dårlige vejr og ventede på slusen, kom der en
rigtig damper ud. Med røg fra skorstenen – det var SS Stettin, kulfyret
dampskib, isbryder og bygget i Stettin i 1933, til isbrydning i Stettiner Haff
og Oder. Den er nu et aktivt museumsskib. Så den har altså arbejdet præcis dér,
hvor vi var i starten af vores sommertogt. Der knytter sig den extra hændelse til
historien, at SS Stettin i marts 1945 sejlede 500 tyske flygtninge til
København. PS: SS har ikke noget med nazisme at gøre – det betyder Steam Ship
(ala vores SY – Sailing Yacht).
Efter slusen i Brunsbüttel sejlede vi strax videre til
Gieselau, hvor vi igen overnattede. På vejen mødte vi de første FTLF’ere fra flotillen til Amsterdam og London. De mødtes i Faaborg for nogle dage siden. I
dag sejlede vi videre og gik ind til Rendsborg for at bunkre diesel og her
mødte vi endnu et antal af de deltagende både. Og endelig, da vi fortsatte mod
Holtenau-slusen ved Kiel, mødte vi endnu flere – det blev til mange hyggelige, om
end korte, gensyn med gamle sejlervenner.
Vel ude i Kielerfjorden for nordgående, mødte vi en tysk
u-båd – nu jeg er ved at fortælle om specielle fartøjer. Supermoderne U 212 er
meget speciel derved, at det vist er verdens eneste ’konventionelle’ u-båd, som
kan sejle neddykket uden adgang til luft i længere tid, idet det er udstyret
med brændselsceller. Samtidigt skulle det være en af de mest lydløse u-både, en
uhyre vigtig egenskab for en u-båd.
Vi endte dagen med at gå ind i Strande – i morgen går det
videre mod Jylland, men nok med endnu et stop i Tyskland på vejen.
Alt vel ombord!
