Lad det være sagt med det samme: vi er hjemme igen! Ankomst
Svanemøllehavnen søndag den 27. august om eftermiddagen.
Efter Samsø sejlede vi til Sejerø – jeg tror det 25 år siden
vi var der sidst, og det er ikke fordi der ikke er rart, men vores vej er
åbenbart ikke faldet forbi. I øvrigt kunne vi da slet ikke kende stedet, dels
pga svigtende hukommelse, men også fordi havnen har undergået store
forandringer. Vi lå ved en meget fin ny mole, og her sidst på sæsonen, var der
vældig god plads. Fine forhold og små trækvogne hos havnefogeden, som vi kunne
bruge, når vi skulle op til Brugsen for at handle – ca. 1 km fra havnen til
Sejerby.
I sæsonen er Sejerø altid propfuld:
Men nu var det sådan:
Godt det samme, at der var rart og hyggeligt, for nu skulle
vi ligge indeblæst igen. I en 4-dages periode blæste det mere eller mindre
konstant 12-14 m/s, og det er vel over vores komfortzone. Man hygger sig bl.a.
med de andre i havnen – en motorbåd fra Havnsø (inde i bunden af Sejrøbugten, hvor færgen kommer fra)
havde en lille motorcykel på ’bagperronen’, og Dorthe var 2 gange med ude at
køre. Den ene gang til Brugsen og den anden gang hele øen rundt. Da skipperen så at
vi kom fra Svanemøllen, spurgte han om jeg kender en bestemt person: ’ja da,
endda udmærket’! Det var hans gamle bekendt, men de havde tabt forbindelsen. ’Du
kan da få hans telefonnummer’, sagde jeg. Senere fik jeg at vide at de nu havde
aftalt at mødes – small world.
Til Brugsen:
Øen rundt:
I den fine, ny indrettede havn, var der også en mindre bygning, hvor der én af dagene blev afholdt en koncert af Midtfyns Klarinetorkester. Dagen efter spillede de også ved Gudstjenesten.
I kirken sad orkestret oppe på pulpituret, så man kunne ikke se dem, men det er en køn gammel kirke fra slutningen af 1200 tallet.
Og apropos kirker, så er her et billede fra en anden gammel kirke – Skælskør Kirke, fra Valdemar Sejr’s tid, dvs. omkring 1200.
Og som noget af en kontrast, Gudhjem Kirke, som ikke er meget over 100 år gammel. Til gengæld har den en super beliggenhed, med udsyn over Østersøen – man ser let Christians Ø derfra:
Dagen efter vores ankomst til Sejerø, tog vi i mod fortøjningerne fra en sejlbåd fra Aarhus. Det viste sig, at vi havde adskillige fælles bekendte, og så gik snakken. Vi tilbragte megen tid sammen med dem, og sejlede også videre fra Sejerø sammen med dem til Hundested.
I de dage (nej, det er ikke Juleevangeliet), var der stor aktivitet
i skydeområderne omkring Sjællands Odde, og det var præcis, hvor vi skulle
passere, når vi skulle sejle videre østover. Da vi slap løs, var der heldigvis
ingen problemer, og vi kom fint gennem Snekkeløbet og til Hundested.
Dorthe og jeg havde aftalt at slutte sommertogtet med at
deltage i vores sejlklub’s Høsttræf, som skulle finde sted 25-27. august.
Rungsted blev derfor vores næste havn efterfulgt af Skovshoved. Det var jo et
kort hop, men vi skulle absolut besøge ’Hal 5’ på Skovshoved Havn før sæsonen
sluttede. Hal 5 er én af Nordbjærg’s vinterhaller (værft på Skovshoved Havn), og her i sommerhalvåret
bliver det forvandlet til et rustikt spisested. En vellykket blanding af hygge
og rustik indretning – paller, ægte tæpper og Arne Jacobsen lamper. Vi spiste
sammen med Nina og Allan (Nordbjærg partner) og havde en skøn aften sammen.
Tidligere på dagen havde vi besøg af ’min Peter’, som havde travlt med KDY
aktiviteter i Skovshoved.
Hal 5:
K.A.S. Høsttræf startede med ’rødvinstræf’ på kajen i
Kastrup Havn kl. 21 fredag aften. Meningen var, at vi lørdag skulle sejle
kapsejlads til Lomma i Sverige, men det blev aflyst pga alt for lidt vind. Men
til Lomma kom vi da, og om aftenen havde vi en dejlig sammenkomst med gril og
hygge i den lokale sejlklub’s dejlige omgivelser. Om søndagen sejlede vi hjem
til Svanemøllen – således begyndte vi sommertogtet med sejlklubben’s Forårstræf
og sluttede med Høsttræffet.
Vi sejlede for maskine fra Kastrup til Lomma, og det undrede
mig, at vi ikke sejlede med den sædvanlige fart ved de sædvanlige omdrejninger –
da vi slog bak i Lomma rystede båden kraftigt. Hmm…. Forklaringen ses på
billedet nedenfor. Vores flinke havnefoged er også dykker, og han kom hurtigt
op igen med et stykke reb, som havde sat sig fast i (folde)propellen.
Slut på en fin tur – ikke nær så lang i sømil som de tidligere år, men
på trods af vejret dejlig alligevel. Aldrig har vi ligger indeblæst så mange
gange – mere end 10 gange! Ingen alvorlige hændelser og intet alvorligt gik i
stykker, men alligevel har jeg nu travlt med to-do-listen.
Tak for denne gang på bloggen!
Dorthe (first mate) og Karsten (kaptajn)
………../)……../)…./)…………
