Mandag den
6. juni startede vores sommertogt. Vi
havde Vilhelm med til Helsingør og han sov ombord til tirsdag, hvor farmor
hentede ham. Vi havde den fornøjelse at Erna og Niels Peter Faurby lagde til
ved siden af os og vi fik nogle hyggelige passiarer. De er de tidligere ejere
af Faurby Yachts – vi har en Faurby 393.


Næste mål var
Hals ved indsejlingen til Limfjorden. Herlig sejlads til vi havde passeret
Anholt. Da det blev mørkt fik vi hård modvind og det gav nogle særdeles
ubehagelige timer ind til vi kom i læ under den jyske kyst. Dorthe prøvede at
hygge sig i kahytten og få sovet – jeg i cockpittet med minutur så jeg kunne få
nogle power naps. Vi kom i havn ved 5-tiden og fik så en god formiddagslur.

Næste dag videre
til Løgstør. På vejen passerer man Aalborg – både en vejbro og en togbro skal
åbne for at vi kan komme igennem.

Både i Hals og Aalborg ser man nogle af de gamle statsisbrydere.
På billedet ser man Isbjørn og Danbjørn. Sammen med Thorbjørn blev de sat til
salg i 2012.

Thorbjørn er solgt for et tocifret
millionbeløb og skal Thorbjørn fortsat fungere som isbryder blandt andet
omkring Finland og Grønland.

På havnefronten i Aalborg ligger Elbjørn, som
i perioden 1954 – 1996 en aktiv del af den danske isbrydertjeneste. Den har nu
i en årrække været restaurationsskib – jeg har spist på den flere gange.


Havnefronten i Aalborg har, som mange andre
havne i Danmark, helt ændret udseende i de senere år. For nogle år siden var jeg
på rejse i Frankrig med Reno-Nord’s bestyrelse, hvor formanden også var
byrådsmedlem (og i øvrigt sejler). Vi talte om deres kommende planer i Aalborg,
og jeg nævnte København som et dårligt exempel og Helsingborg som et godt.
Måske har jeg derfor haft en lille indflydelse på, hvad der sket i Aalborg, for
senere hørte jeg, at de havde aflagt besøg i Helsingborg. I øvrigt mødte jeg
ham igen i vinter da jeg holdt foredrag i Aalborg Sejlklub. Lille verden.

Efter Løgstør sejlede vi til Lemvig, som har
stået model til tegneserien ”Livets gang i Lidenlund”. Hyggeligt sted! Undervejs
passerer man endnu 2 broer, som skal åbne. Vii var heldige og havde næsten
ingen ventetid.

I går lørdag sejlede vi så den sidste lille bid
til Thyborøn, hvor vi nu er. Vores lille flotille er dermed – på nær én – samlet.
I nat kaster vi fortøjningerne og sejler til Farsund i Norge – en tur på godt
90 sømil (ca. 175 km), hvilket vi regner med at bruge små 15 timer til. På den
måde kommer vi frem i dagslys.