Det blev tirsdag 21/6 før vi kom afsted fra Stavanger. Og vi
kom ikke til Skudenæshavn inden – vi syntes simpelthen vejret var for elendigt.
Men tirsdag morgen 08:15 lod vi trosserne gå. Antares var sejlet i forvejen, så
vi var 4 både: Cantara, Gemma, Pertito og Marianne. Forskelligt fartpotentiale,
så vi forsøgte to og to at sejle i rimelig nærhed af hinanden.
På vej ud af havnen mødte vi Cunard’s krydstogtskib Queen
Elisabeth – ét af de pænere af slagsen. I dagene inden havde der været anløb af
flere store skibe. Men de var jo ikke heldigere end vi med vejret – dog nok
mere komfort :o) På billedet sejler vi 4 forbi QE og Gemma fik et tut med på
vejen. Vi forstod ikke rigtig hvorfor, men der er noget intimiderende ved tudehorn
af den størrelse.
Vi regnede med en tur på ca. 36 timer og vejrudsigten tydede
på svag til let vind i begyndelsen og slutningen af turen, med jævn til frisk
vind ind i mellem. En passende foranfortværs ville både give god fart og
mulighed for at autopiloten kunne passe butikken for os. Vejret var med os. Den
svage vind blev hurtigt afløst af fin vind, som dog om natten var lige frisk
nok, men den rummede samtidigt. Vi tog et enkelt reb, og det var fint, men søen
var noget grov.
Det var temmelig køligt, og kun når solen tittede igennem
skyerne lunede det lidt. Masser af tøj og et tæppe som muffedise hjalp
gevaldigt. Og så sidde i læ bag spray hood’en var også dejligt.
Vores modus vivendi omkring nætterne er at Dorthe går til køjs.
Hun kan ikke holde sig vågen og hvis det gynger, har hun det også bedst med at
ligge ned. Og da hun er velsignet med en voldsom soveevne, kommer hun hurtigt
og rart gennem natten. Jeg hygger mig med en termokande, snoller, mm. Det meste
af tiden tilbringer jeg i hjørnet under sprayhooden med vores køkkenur. Vi
havde god sigt og mødte meget lidt trafik, så jeg flottede mig med 15 min.
power naps ad gangen. Specielt sidst på natten sov jeg en del. Natten – det kan
man dårligt kalde det. For det første er det faktisk ikke mørkt, selvom der var
en del skyer – i 3-4 timer er det mørkeblåt og man kan fuldt ud orientere sig. Det var døgnet efter den længste dag og
tilmed dagen efter fuldmåne, som lod sig se lidt en gang imellem. En dejlig
nat!
Pertito og vi talte sammen på radioen hver 4. time for at
checke at alt stod vel til. Men hen ad morgenstunden blev Marianne pludselig
kaldt op af et vagtfartøj ved en produktionsplatform. Vi var nu i den skotske
del af Nordsøen og han fortalte mig at jeg nu var 2 sømil fra et forbudt
område. Det var nyt for mig – jeg er på det rene med at der er en
sikkerhedsafstand omkring platformene, men at det samme gælder the well heads –
brøndene – var nyt for mig. Og dem er der rigtig mange af derude! På billedet
kan man se en platform øverst på plotterskærmen – alle de små, blå cirkler er
brønde, hvor man også skal holde sig på 500 m afstand. Flinke og høflige folk
på vagtskibet, og vi ændrede naturligvis kurs – som man kan se på vores track
line – og så var problemet løst. I praxis kan der naturligvis ikke ske noget
ved at vi med 2 m dybgang sejler hen over nogle installationer på havbunden,
hvor der vist var 121 m ned til. Men en regel er en regel. Så lærte jeg det.
Om morgenen var søen igen blevet rolig, så jeg purrede
Dorthe. Det var også ved at være 12 timer siden jeg havde fået noget at spise,
så det var også på tide at få morgenmad. Med mindre havet er spejlblankt – og det
synes Dorthe aldrig det er ;o) – er jeg også hovmester, når vi er til søs.
Ca. 15 sømil ude fik vi landfall – Bard Head, som er
sydspidsen på øen Bressey, der beskytter Lerwick. Da vi passerede pynten,
tænkte vi på Theia. For 2 år siden sejlede vi sammen den modsatte vej.
Det nordlige havnebassin var reserveret til deltagerne i
havkapsejladsen Bergen – Lerwick, og deltagerne var tæt på målgang da vi ankom.
Vi ligger derfor noget tæt i et andet bassin, men da det er sejlerkammerater,
der ligger udenpå, er det OK.
SY Antares havde fået ansvaret for aktiviteter på Shetland.
Første arrangement var en meget interessant rundvisning på det lokale museum.
Vi startede med frokost i museets glimrende restaurant. Dagen efter var vi på rundvisning
på et lille lokalt bryggeri, Lerwick Brewery, med efterfølgende smagning. Da vi
var på gåben dertil – ca. 40 min. gang – var de så flinke at bringe øllet vi
købte, til havnen efterfølgende. Antares stak i øvrigt i går sydpå til Fair
Isle. De skal ikke med til Færøerne, logistikken går ikke op for dem, men vi
møder dem igen nede i Skotland.
Antares kan ikke helt tage æren for det, men vi var også på
besøg på skoleskibet Georg Stage, som lå i havnen. Kongeskibet Dannebrog
var her et par dage før vores ankomst, vel på vej – uden kongelige – hjem fra
Dronningens besøg på Færøerne. Efter sigende har Vedbæk Pigegarde også været
her!
I dag dukkede der også et krydstogtskib op, MS Zuiderdam, ude i sundet mellem Bressey og Main Land (det hedder det!), hvor Lerwick
ligger. Et hollandsk skib vi har set tidligere, indrettet for ca. 2.000
passagerer og med en besætning på 850. Et stort antal passagerer blev sejlet i
land – skibet lå for anker ude i sundet –
og afsted på rundtur i bus. Nu, hvor vi
skal til at spise aftensmad, er de dampet af igen.
Før de lange stræk studerer vi vejrudsigterne meget
flittigt. Tirsdag-onsdag (28-29/6) ser ud til at give os en god overfart til
Færøerne. Sandsynligvis tager vi i morgen videre til en af de nordlige
Shetlandsøer – dels for at se noget andet og dels fordi det er ca. 30 sm
kortere til Thorshavn derfra. 5-6 timers kortere tur er da værd at tage med!