Fra Lerwick sejlede vi nordpå, op til øen Yell. Vi fandt en
lille havn, Cullivoe, som var kendetegnet ved en stor, larmende is maskine. Vi
lagde os 4 både uden på hinanden, med Marianne inderst. En lokal truckfører,
som var ved at losse fisk fra en trawler sagde at vi kunne fint ligge der.
Efter nogle timer kom en lidt vred mand, som netop var kommet ind med sin
kutter og sagde at vi lå på hans plads. Nå, det hele endte i mindelighed – vi
fik lov at blive liggende og jeg hjalp ham med at forhale til en anden plads.
Han var glad for en flaske af special-øllen nede fra Lerwick bryggeriet.
Det var igen-igen en herlig dagsejlads med spændende øer og
skær, så der skulle navigeres flittigt. Shetlandsøerne tog sig ud fra den
bedste side.
På samme vis fik vi en smuk afsejling fra Cullivoe og ud i
Atlanterhavet. Vejrudsigten sagde at vi ville få frisk vind – til at begynde
med som en foranfortværs. Senere skulle den løje og rumme. Det kom til at passe
fint. Vi sejlede de første 20 timer med 2 reb i storen, og fik en herlig
sejlads. Næste morgen kunne vi rebe ud og fik efterhånden mere slæk på skøderne.
Efter at Dorthe havde tilbragt 13 timer i køjen, purrede jeg hende, for at hun
ikke skulle komme til at lide af liggesår ;o)
Vi fik 36 herlige timer til søs – bortset fra den sidste
times tid, hvor vinden løjede så meget at vi startede motoren. Lange, lange
atlanterhavsdønninger, med almindelige bølgesystemer ovenpå. Man kunne
skiftevis se milevidt og ingenting, alt efter om man var oppe eller nede på
dønningerne. Foruden radiokontakten, havde vi det meste af tiden også visuel
kontakt med de andre både. De to mindste (Laurin 32 og B-31) var startet godt 3
timer før os andre (Bianca 42 og Marianne).
Det var et prægtigt syn da Færøerne dukkede op. Høje fjeld med toppen i skyer. Havnekontoret anviste os pladser i en godt fyldt havn, og vi kunne fortøje efter 36 skønne timers tur. Petur’s familie kom hurtigt på broen og der var stor gensyns glæde – herligt at være vidner til! Vi ankom 29/7 og overholder dermed fint den oprindelige tidsplan.
Tórshavn er en slående kontrast til Lerwick. Hvor de
shetlandske byer (det gælder også Orkney og resten af Skotland) er gråt i gråt,
er der her mange flere farver på paletten, og havnefronten, hvor vi ligger,
minder lidt om Nyhavn i København. Ydermere ligger vi præcis ud for Tinganes,
som er den aller ældste del af byen og som bl.a. rummer regerings kontorer – på
billederne kan I se, hvordan det tager sig ud på færøsk. Meget charmerende!
Fredag 1/7 om aftenen påmønstrede Susanne hjemme fra vores
sejlklub. Et velkomment bidrag – ikke mindst Dorthe har savnet et extra
besætningsmedlem på de lange stræk, så vi håber at vejret arter sig således at
Susanne kan være men – mindst – ned til Skotland.
Tórshavn domkirke er en utrolig velholdt trækirke – her kan man for alvor se den himmel blå!
Der er 3 kirkeskibe og det ene er en karakteristisk færøsk båd.
Vi besøgte også Nordens Hus, som vores ven Steen Cold var chef for under hele tilblivelsesfasen. Dejligt sted og alle de færinger vi talte om huset er meget glade for det. Det har kælenavnet “tuen”.
I søndags arrangerede Petur en udflugt med en RIB (rigid
inflatable boat). Vi sejlede med op mod 40 knobs fart ud til øen Hestur, hvor
vi så på fuglefjelde og sejlede ind i en grotte. Naturen er aldeles storslået.
Mandag var vi på heldagsudflugt med 2 lejede biler – en
minibus og en almindelig personvogn. Igen var det Petur, som organiserede
turen. Vi kom rundt på mange af øerne og man forstår nu bedre, hvorfor National
Geografic har kåret Færøerne som verdens bedste ø rejsemål. Fra bittesmå bygder med karakteristiske huse
til kæmpestore klippeformationer, der rejser sig op af havet. https://www.youtube.com/watch?v=l9pbqJq-FU0
Vi har i de sidste par dage ventet på et passende vindue i
vejret, så vi kan sejle ned til Skotland. Vi har brug for omkring 36 timer, men
der er en del roderi med lavtryk i øjeblikket. Kunsten bliver at finde hullet
imellem dem – et hul, der giver os passende vindstyrke og vindretning i
tilstrækkeligt mange timer. Men vi skal ikke klage, for nu om dage har man så
mange informationer til rådighed på internettet.
Næste beretning bliver forhåbentlig fra Skotland.
